Nyheder

Team

Bilen

Sponsorer

Billeder

Video

Løbskalender

Resultater

Links

Nyheder

12. November: Lidt update af hjemmesiden forskellige steder. Samt Finn Bojer igen igen har taget nogle rigtig fine billeder.

Skrevet af T. Nilsson

 

9. November: Søndag d. 8 november skulle der køres Herregårdsløbet, hvilket er den sidste afdeling af Speed Nord. Vi har hele sæsonen kæmpet med Hans Henrik Madsen i hans Toyota Corolla og vi førte kun med 3 point op til Herregårdsløbet. Nu skulle det afgøres, Mnj havde 4 prøver der skulle køres 2 gange. Der var oprindeligt 5, men prøven ved Rockwool var blevet aflyst. Det gjorde dog ikke så meget da de andre prøver var af høj kvalitet og der var nogle seje officials til stede. Der blev givet godt med gas i løbet af dagen og der var rigtig god fart i den lille 106’er. Det blev til nogle gode tider og vi førte efter første gennemkørsel. Anden gennemkørsel gik godt og der blev taget noget af tiderne i forhold til første gennemkørsel. Da tiderne kom op efter anden gennemkørsel, kunne vi tilfreds se at vi stadig lå nr. 1. Dermed var Speed Nord mesterskabet hjemme, samt en første plads i kr5 og en placering som nr. 5 generelt. Tak for kampen ”Hansi”, det blev tæt og tak til Mnj for et godt løb.

 

På billedet ovenfor ses Rally Team Porgeot L. Egholm (Til venstre), T. Nilsson (Til højre) og vores fantastiske sponsor Altmuligmanden Steen Holst i midten. Der skal igen lyde en stor tak til Steen for alt det du har bidraget med.

 

Onboard video fra Herregårdsløbet.

Skrevet af T. Nilsson

 

 

4. November: Først og fremmest en kæmpe TAK til Altmuligmanden Steen Holst uden din hjælp havde vi ikke nået at komme til start ved Smederally. Dernæst en stor tak til Uggelhuse Auto for hurtig ekspedition, planning af topstykke og anskaffelse af reservedele.

Det hele startede med Lasse ringede Torsdag aften og sagde han havde dårligt nyt. Toppakningen var gået og vi skulle kører løb lørdag. Bilen blev så varm på vejen ud til værkstedet at den måtte køres resten af vejen med Falck. Kl. 23.00 var topstykket pillet af og klargjort så det kunne blive planet næste dag. Fredag blev det sendt og der var et par småting der drillede, men ikke noget der ikke kunne løses. Motoren lød rigtig sund da den endelig blev startet op og efter en test tur kunne det konstateres at det virkede som det skulle. Klokken blev da også 1.00 om natten før vi var hjemme og havde de sidste ting på plads.

Smederally: Jeg har hørt meget godt om Smederally fra de foregående år. Men havde desværre ikke tid sidste år. Må dog erkende jeg blev lidt skuffet i år. Det vidste sig at der skulle blive meget vente tid på prøve 2 hvilket uundgåeligt resulterede i at man overskred ens max gennemførelses tid. Da vi kom til pause blev vi mødt med utilfredshed og kunne få lov at forsætte hvis vi kørte lige med det samme. Vi tog af sted med det samme og der var kun 2 biler foran os ved prøve 1. Men da vi så kom til prøve 2 var der kø, der var rigtig meget kø. Så efter at være blevet sendt af sted uden noget at spise kunne vi få lov at holde i kø i halvanden time. Jeg synes alt i alt det er lidt synd da man egentligt havde fundet nogle gode prøver. Specielt en stor ros til de officials der stod ved prøverne. Der var højt humør og man blev alle steder mødt venligt og tålmodigt. Stor respekt herfra.

Næste løb bliver Herregårdsløbet.

Skrevet af T. Nilsson

 

 

30. September: Sejr til Rally Team Porgeot! Der skulle køres klub løb hos RAS Søndag d. 27 sep. og det viste sig jo til at blive en spændende dag. Der var blevet arbejdet på bilen forinden med nogle af de fejl der vidste sig til Rally Norddjurs, og fredag aften stod bilen klar. Søndag morgen stod RAS klar med hele 5 forskellige prøver der skulle køres 2 gange hvilket er rigtigt flot til et klub løb med et startgebyr på 100kr.

Kørslen og samarbejdet spillede egentligt fint og der blev kørt nogle udmærket tider. Lasse havde godt nok lidt problemer med at forene sig med bilens styretøj og følingen dermed. Bilen havde desuden en lyd fra undervognen der blev mere kontinuerlig. Første antagelse var at det var en trækaksel som var blevet dårlig, da dette også er et kendt fænomen på 106’eren. Men efter nærmere undersøgelse da løbet var slut, viste det sig at boltene til tandstangen havde løsnet sig meget lidt, men nok til at den kunne bevæge sig frem og tilbage. Hullerne er nemlig ”slidsede” fra fabrikken. Det forklarede både den manglende føling samt lyden fra undervognen. Men ellers klarede bilen sig fint  og føles rigtig hurtig.

Det blev også til en 1. plads i 0-1600 klassen og en 4. plads generelt så vi er rigtig godt tilfreds, og ser frem til Smederally d. 24 oktober.

 

Under sektionen Billeder vil man kunne finde billeder fra Ras løbet. Igen har Finn Bojer taget nogle fantastiske billeder af god kvalitet.

Skrevet af T. Nilsson

 

 

3. September: Efter opdatering af hjemmesiden i går aftes var der problemer med noget af sidens indhold ikke blev vidst i Internet Explorer 8. Der blev fejlsøgt på problemet og det blev fundet. Har idag rettet problemet samt lavet et par andre småting.

Skrevet af T. Nilsson

 

2. September: Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte! Der er sket så meget siden sidste hjemmeside update. Men for at opsummere det kort havde vi tidligere på året fået talentstøtte af Dasu igennem Øst Jysk Motorsport og Randers Auto Sport som nogen nok ved i forvejen. Hvilket vi selvfølgelig er meget glade og beærede over. Det skulle jo bruges godt så vi valgte at skifte bil til en Peugeot 106 GTI. En bil med godt potentiale og gode muligheder for videre udvikling. De sidste 3 måneder op til Rally Norddjurs er der blevet arbejdet hårdt med at bygge den nye bil op til rally samt reparationer der nu følger med til en brugt bil. Specielt en stor tak til vores hovedsponsor Alt Mulig Manden Steen Holst, uden hans hjælp og støtte var vi ikke kommet så langt. Der skal selvfølgelig også siges tak til alle andre som har hjulpet til, eller stilt udstyr til rådighed. Der vil komme mere omkring den nye bil med videre opbygning samt dens historie. 

 

Der er blevet lagt et enkelt onboard video klip fra Rally Norddjurs på vores Youtube Channel og flere vil følge.

 

Under sektionen Billeder vil man kunne finde billeder af den nye bil til Rally Norddjurs taget af Finn Bojer.

Skrevet af T. Nilsson

 

17. Maj: Ford Klubrally i Hjørring! Rigtigt godt løb i dag af høj kvalitet. Ja nu er der jo gået en hel måned siden der sidst er sket noget her på siden men det har også været travle tider med hjemme industrien, svendeprøve osv. Men et løb og lidt små justeringer er der blevet tid til ;). Der vil komme mere fra løbet i form af billeder og referat. Onboard video vil være at finde senere på aften.

Skrevet af T. Nilsson

 

17. April: Tak til Finn Bojer, thyholmfoto.dk og Allan Post(bpracing.dk) for de fine billeder. Plus update af siden.

Skrevet af Rally Team Porgeot.dk

 

14. April: Lidt flere billeder fra Mads Kjær’s mindeløb.

Ps: God service af loms og fantastiske officials ;)

Skrevet af T. Nilsson

 

13. April: Kanont fedt løb i dag. Onboard video uploadet  og der er et par få billeder at se, dog følger flere i løbet af dagene.

Skrevet af T. Nilsson

 

Referat af Mads Kjær’s mindeløb: Allerede fra første prøve kunne vi mærke at der var god fart i teamet, det var rigtigt fedt. Resten af prøverne var også gode, og vi lavede ikke nogen kæmpe fejl. Jeg må dog tilstå, at jeg var lidt for optimistisk, da jeg bragede igennem målfeltet på prøve 3(TAXI). Der var måske også lige rigelig fart på, da vi skulle stoppe efter prøve4(Egholm). Jeg brugte ellers alle tricks i bogen, men alligevel gled snuden ud af målfeltet og vi fik en straf mere. Der var rigtig mange prøver med grus, og vi præsterede endnu engang at smide en skærmforøger. Det er et af teamets særlige tricks, vi letter bilen under kørsel. Nå ja, resultater….  Vi blev igen nr.4, hvilket vel egentlig er godt nok. Bedst af alt er, at vi i dag kunne mærke, at teamet pressede udstyret til det yderste. Det betyder selvfølgelig, at det nu er tid til at opgradere udstyret ;)

Skrevet af L. Egholm.

 

11. April: Rally Team Porgeot.dk er nu klar til Mads kjær’s mindeløb. Vi har fået lavet de små justeringer på bilen vi ville siden Sønderbæk løbet og team’et er ellers klar på at brænde dæk af :D. Der vil følge referat, onboard video og forhåbentligt billeder fra løbet her på siden så ”Stay Tuned”

Skrevet af T. Nilsson

 

5. April: Stor opdatering af hjemmesiden. Billeder, resultater, løbskalender og links opdateret.

Skrevet af T. Nilsson.

 

4. April: Arbejdet på den nye hjemmeside er hermed påbegyndt. Vi har længe ville have opdateret siden men har haft travlt med opdatering af bilen vinteren over, samt hverdagens gøre mål ;)

Der vil ske masser af ting på siden her i fremtiden så ”Stay Tuned”

Skrevet af T. Nilsson.

 

Referat af Sønderbækløbet: Solen skinnede allerede da vi kørte ud mod den første prøve, det er altid godt at starte et rally med solbriller på. Vi blev selvfølgelig også hjulpet godt på vej, da vi i år kører i kr5, mange af de tidligt startende biler kørte nemlig af sted i en let tåge. Den første prøve var 100% grus, som løbs ledelsen også meget venligt havde fremhævet på prøveskitsen. Den første prøve i en ny sæson er altid meget spændende, virker udstyret som det skal, og mere vigtigt kan teamet endnu? Da vi kørte prøven virkede det hele imidlertid rigtig godt, både bilen og kommunikationen i den virkede fantastisk. Vi havde også en god stabilitet og kontrol over bilen på hele prøven, lidt for god viste det sig, da vi ved mål kunne se at vi havde kørt alt, alt for langsomt på grus prøven. Vi havde til gengæld kørt ok på resten af prøverne, hvilket resulterede i at vi sluttede som nr.4 i klassen. Dette passer os meget fint, når man så tager i betragtning, at vi er de eneste i klassen som køre til og fra løb i samme bil, som vi køre prøverne med. Og til jer som har set videoerne på youtube, så ja! Det var ikke godt, det vi lavede på den sidste prøve, køreren tager det fulde ansvar, da han sov i timen.

Skrevet af L. Egholm.

Speed Nord Mestre KR5 2009!